Og det var så Bali...

Og hvilket skønt bekendtskab!! Som tidligere skrevet er her skønt, smukt og herligt på Bali - og vi har haft tre vidunderlige uger her! Udover mange gode oplevelser, har vi i den grad slappet af her, og bare ladet os opsluge af det generelt (og tilsyneladende) meget afslappede modus her på øen. Vi har brugt meget tid på "bare" at snuse rundt og følge hverdagslivet i by og på land.

En af de ting, der tydeligvis fylder rigtig meget her på Bali er religion. 70% af balineserne er hinduister, og det fornægter sig ikke. Som tidligere skrevet er her et utal af templer - både store templer i byer mv., men også de små "hustempler", der findes i enhver hinduistisk have, på enhver restaurant mv. Vi har spurgt os en del for, for at blive klogere på de mange hinduistiske ritualer, der konstant gennemføres her - vi er blevet en smule klogere, samtidig med, at der er utrolig meget vi endnu ikke ved... Men vi kan i hvert fald konstatere, at der bare på de tre uger vi har været her, har været indtil flere særlige dage, hvor (primært) kvinder - men også mænd - går afsted til templet iført deres fine tøj, og med en kurv fuld af offergaver (frugt, blomster mv) på hovedet. Derudover lægges der flere gange dagligt, en lille palmebladsbakke med blomster og en tændt røgelsespind foran ethvert hus, butik, restaurant mv. Det ser enormt fint ud - og kan gøre enhver tur henad af fortovet til et sandt slalomløb...de mange daglige religiøse handlinger, bibringer stor kolorit, fine oplevelser og en vis form for ro - altsammen spændende!

Og hvad har vi så lavet den seneste uges tid... Vi har haft nogle dejlige dage i Ubud, og slutter nu vores Balitur af med to dage på stranden i Sanur (vores - indtil videre - dårligste beslutning... Mere om det senere).

Ubud - et kunstnerisk centrum omkranset af rismarker
Mandag morgen vovede vi pelsen - og ryggen - og forlod vores luksuriøse "rede" i Permuteran, og satte kursen mod Ubud. Turen fra Pemuteran til Ubud gik op over det centrale Bali, og var fantastisk smuk! Turen tog tre timer, og bød på mange hårnålesving, stejle stigninger (så stejle, at det var nødvendigt at slukke for bilens aircon, for overhovedet at få bilen hele vejen op...), og fantastisk udsyn. Vi var forberedte på en køresyg Christian, og havde derfor holdt den stakkels dreng vågen til midnat dagen før - i håb om, at han så ville sove i bilen. Men nej, det kan han bare ikke... På mirakuløs vis klarede han dog alligevel turen, uden at blive køresyg - godt hjulpet af ungernes tro følgesvend i ørerne, Rasmus Seebach og lidt højtlæsning.

Ubud viste sig at være en rigtig fin by! Den ligger smukt mellem rismarkerne og anden dejlig natur. Og så er det en by spækket med kunst, cafeer, butikker og en utrolig "laid back" stemning. Helt klart sådan en by, hvor dage kan blive til uger, og hvor man bare kan fordrive tiden med at hænge ud, drikke kaffe, læse bøger etc.

Vi fandt et dejligt guesthouse lidt væk fra hovedstrøget, og bogstavlig talt i rismarkerne (3 meter fra verandaen og til kanten af rismarken, må vist siges at være i rismarkerne), og selvfølgelig med en lille pool... Som dog ikke blev brugt helt så flittigt som andre steder - fordi Ubud ligger lidt i højderne, og det derfor er lidt køligere, skønt (selvom det stadig betød vaaarme dage, men køligere nætter).

I Ubud ligger der en såkaldt abeskov... En lille (flot) skov, som omkranser to gamle templer, og som er spækket med mackak-aber (små hidsige bæster!!). Og abeskoven skulle naturligvis være vores første udflugtsmål. I bedste turiststil købte vi en klase bananer til ågerpris ved indgangen, og to skridt senere havde en fræk abe hevet dem alle ud af hånden på en chokeret Christian... (hvorefter banandamen selvfølgelig prøvede at sælge os nogle flere...). Vel inde i abeskoven kom aberne for tæt på Cecilie, som hylede og skreg - og tilbragte resten af turen på Ulrichs skuldre... Og en anden fræk abe opdagede at Ulrich havde noget i bukselommen, og inden han havde set sig om, havde det lille bæst hænderne nede i ulrichs lomme... Det krævede hjælp fra en ansat at få aben væk (altimens Cecilie så chokeret til fra skulderpladsen...). Det "sjove" var, at det aben prøvede at få fat i - og som den næsten havde held med - var en pose med smertestillende, som vi havde købt på et apotek, på vej til abeskoven. Man ser det for sig - "abe død af overdosis, efter overfald på turist..." Så alt i alt en interessant tur hos aberne...

Den følgende dag tog Ulrich og ungerne på besøg i Bali bird park og Bali reptil park (jeg blev hjemme og passede på ryggen, idet jeg stadig restituerer... Og prøver at forebygge flere uheldige tilbagefald). Den største oplevelse forlyder klart at have været komodo-varanerne (eller Komodo-dragons, som deres lidt mere dramatiske engelske navn er) - som vi havde talt en del om forinden, og rigtig meget efterfølgende. Derudover var nogle meget store slanger vist også ret interessante - men den del er jeg heldigvis blevet forskånet for at høre så meget om!

Der er en lang række udflugtsmål, og gåture omkring Ubud - noget vi helt sikkert ville have gjort det meget mere i, hvis ungerne havde været lidt større, og min ryg havde været i en bedre stand. En god gåtur blev det dog til - og en rigtig rigtig fin en af slagsen, ud mellem smukt beliggende rismarker, og videre ud i noget jungleagtig skov. Det var lidt hårdt for de små ben - men også en god oplevelse (og lykken var gjort, da vi nåede frem til et meget faldefærdigt skur, hvor der kunne købes kolde sodavand :-)).

Udover ovenstående forsvandt tiden i Ubud lynhurtigt - godt fyldt ud med meget af den familiehygge vi i den grad dyrker, med uno, kortspil, yatzy, højtlæsning, skolearbejde osv. Og så blev der brugt en vis mængde tid på shopping... Begge børn fik lommepenge til turen i julegave, og eftersom tiden på Bali var ved at rende ud, og eftersom der var et stort (meget turistet...) marked i Ubud, var det stedet at få brugt de sidste indonesiske lommepenge. Christian valgte at formøble hele formuen på hans nyeste samlermani - udskårne trædyr. Dog ikke på en gang - den unge mand har nemlig vist sig at være lidt af en handelsmand... Så først efter tre ture på markedet var alle pengene brugt, og Christian tilfreds med de priser han havde opnået - og ikke mindst den samling trædyr, der nu fylder godt i rygsækken :-) Cecilie valgte, modsat Christian, en lidt bredere varesammensætning. Hun startede fint ud med trædyr, men mistede hurtigt interessen for det, og vendte i stedet blikket mod meget pink smykker... Det sjove ved det var, at Cecilie, siden hun købte fodboldtøj i Kuala Lumpur, ikke har gået i andet, og derfor åbenbart bliver regnet for at være dreng... Så det var en noget forvirret dame, der solgte en meget stor pink fingerring og matchede armbånd til en fodboldklædt Cecilie - og hun blev næsten endnu mere forvirret, da jeg fortalte, at Cecilie er en pige. Og hvad den oplevelse gjorde ved den lille pige er ikke til at sige, men resten af pengene blev i hvert fald brugt på en yndig lille sommerkjole og matchede klip klappere med store blomster på... Og fodboldtøjet er pakket væk, og Cecilie giver den på alle tangenterne, som en lille dame i fin kjole, med smykker osv... Selv kunne jeg have fyldt adskillige rygsække med fede stenfigurer, flotte kurve osv., men ak, jeg måtte begrænse mig til et par små ting...

Sanur - strand og tjaaaa...
Lørdag morgen satte vi kursen mod Sanur, som er den ene af to store charterdestinationer på den sydlige del af Bali. Kuta er det ene sted - og et sted, som vi fra flere sider er blevet advaret kraftigt imod, og Sanur er det andet, og et sted, som skulle være bedre end Kuta, og mere rettet mod børnefamilier. Vi tænkte, i vores visdom, at vi ville give ungerne to dage på stranden, inden vi forlader Bali (selvom vi har badet vildt meget her på Bali, har det ikke været på stranden, primært fordi de ikke har været særlig gode - men strandene på sydbali skulle være gode, så derfor). Men det var sgu da en besynderlig beslutning vi der traf... Efter at have været det ene mere dejlige sted efter det andet her på Bali, vælger vi (helt bevidst) at tage derhen, hvor det er mest turistet, larmende og hazzelagtigt... DUMT, når nu der er SÅ mange andre fantastiske steder på denne ø.

Og, så har vi toppet vores dumhed, med at booke os ind på et lille bitte hotel for forretningsfolk i den ende af byen, hvor alle konsulaterne ligger. Dvs. langt fra stranden, og den del af byen, hvor restauranter og den slags ligger... Tsk! Men men, vi har undladt at ærgre os for meget, og i stedet grine af det - og så er det egentlig også helt okay, at vi på fem uger kun har lavet en "fejl" ved valg af by og hotel :-) så pyt skidt!

Og derfor valgte vi også i dag at gøre det, vi tog herned for - nemlig at tage på stranden. Og en ikke særlig god strand... (ved godt, at vi er meget forvente efter den vidunderlige strand på Kho Payam i Thailand, men stadigvæk...), en masse solsenge på rækker, mange (!!) både i vandet, lige der hvor man skulle bade, og en konstant benzinlugt fra de mange både, samt en jævn støj fra jetski - fedt! Så vi startede ud i bedste stil, med at være næserynkende og passive, og endte med at gå "all in" ved at sende Ulrich og Christian ud på en tur på jetski (til Christians udelte begejstring!!) 

Og Sanur, dårligt beliggende hotel, en overrendte by eller ej, har vi også her hygget os. For som tidligere skrevet, er det, der overskygger alt på denne tur, helt klart den megen familiehygge, og det at være sammen! Og det er ikke for at lyde klicheeagtig - men det er fordi, det er sådan det er :-)

I morgen tidlig går turen til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Kuala Lumpur, og derfra videre til Kuching på Borneo. Bali har som sagt været super fedt, men nu glæder vi os også meget til at komme videre til Borneos jungle, nationalparker og dyr! 

Og noget helt andet - tak for de mange dejlige mails hjemmefra, det er virkelig fedt! Og undskyld, at vi ikke er helt så hurtige til at få svaret!

Og så lige en sidste stemningsrapport - for mens jeg har skrevet er det blevet sent her, og der betyder i dag, at det er fodboldtid... For første gang siden Kuala Lumpur har vi fjernsyn på værelset, og eftersom der i dag er kamp mellem Tottenham og Arsenal, har Ulrich og Christian spændt ventet på, at det skulle blive aften, og at de kunne få opklaret, om kampen bliver sendt på indonesisk tv. Og sørme så... Så fra almindelig familiehygge, er vores rum nu ændret til en fodboldbule... Cille sover, drengene er helt væk i fodboldkampen, og jeg kan vel gå igang med at pakke... Ulrich har netop sagt "hold da op Christian, nu mangler vi bare en øl", hvortil Christian svarede, "ja, vi mangler bare en øl og farfar" (fordi christian mener, at farfar ofte er med til at se fodbold sammen med ham selv og far :-)).