søndag den 29. januar 2012

Forresten - lige et supplement...

Vi har lidt problemer med vores webmail. Vi kan godt læse mails, men ikke besvare (Søren og Anne, vi har fået jeres mails :-)). Så skriv alternativt til os på lauraschmidthansen@gmail.com

lørdag den 28. januar 2012

Sidste dag på Kho Payam...

Der er skønt her på Kho Payam! Men det er også ved at være tid at komme videre - så i morgen drager vi afsted ned mod Malaysia. Vi har ikke haft held med at skaffe togbilletter (det er en lang tur herfra og ned til butterworth i Malaysia, og derfor en tur som kræver plads i en sovekupe - hvilket ikke er helt nemt :-)) så i morgen tager vi ind til nærmeste større stationsby og prøver lykken.

Lige nu er vi rykket op fra vores stamplads under palmerne på stranden, og sidder på restauranten - ungerne har "skoletime", dvs. Christian laver lidt i skolebøgerne, cille tegner, jeg skriver og Ulrich læser. Skønt!

Det er i dag endelig lykkedes os at få cille i vandet - og ikke overraskende kom hun i tanke om, at det jo er sjovt at bade... Godt hun skulle opdage det den sidste dag her! Så nu håbervi, at hun fortsat husker det næste gang vi kommer til et badested - sandsynligvis på Bali.

Trods sygdom og div. tilvænningsudfordringer har det været skønt at være her! Dejligt at have fundet et sted, hvor man bare kan dimse uden at forholde sig til en hel masse. Og endnu vigtigere, så er det skønt bare at være sammen som familie, og ikke skulle meget andet end lige præcis det vi har lyst til!

Et af de store familiehit er fx aftenhygge hjemme i vores bungalow (vi går tidligt hjem, for myggene er vanvittige... Og selvom vi er smurt ind i noget værre stads, er de efter os...) så aftenerne bliver brugt på yatzy og uno - til alles (og måske særligt cilles) fornøjelse (...fordi hun begynder at forstå det der med at spille). Og så læser vi gummitarzan, Suk! Christian har den med som læsebog, men cille vil høre den hele tiden - jeg spekulerer på, hvor mange gange vi når at læse den, eftersom vi allerede har læst den en hel del gange, suk suk!

Hvad ryggen angår, går det stadig fremad. Jeg er stoppet med at spise piller - godt tegn!! Og får gang i kroppen hver morgen (eller formiddag... Vi slår nemlig først øjnene op mellem kl 9 og 10! Tror det er de meget Varme nætter og de helt vilde cikaders sang, der giver os lidt urolige nætter og dermed dejligt lange morgener...) med en lang gåtur langs stranden - fantastisk måde at starte dagen på! Og fantastisk med fremgang!

Og så er det vist slut for nu. Ungerne skal forsøge sig med FaceTime, nu hvor det er blevet morgen i dk. Vi prøvede i aftes, men fordi aftenlamperne var tændt var der åbenbart for meget run på generatoren til, at internettet kunne fungere... Så nu prøver vi igen!

God søndag til jer alle!

fredag den 27. januar 2012

Cilles fødselsdag - og en hård uge, men dog i paradis :-)

Sikken en uge... Vi endte med knap to dage i Bangkok, hvor vi primært opholdt os på vores værelse...cille var syg (en forkølelse hun havde med fra dk, som ikke blev bedre af aircon, flyvetur, jetlag og generel utryghed over alt det mærkelige der sker...) og Bangkok var - ikke overraskende - alt for larmende og overvældende til Christian! Så derfor besluttede vi at komme hurtigst muligt ud af Bangkok! Dog ikke mere skræmt, end at Christian indenfor det første døgn, havde stiftet et glædeligt bekendtskab med backpackerklassikeren - bananpandekage med chokolade... Tænk at det stadig er hittet :-)

Tirsdag aften satte vi os i natbussen mod Ranong. Det gik nogenlunde fint - dog med et feberramt barn og mig, der fortsat kæmper med ryggen! (i øvrigt lidt svært at være backpacker, når man ikke må bære på noget... Stakkels Ulrich!) Onsdag morgen ankom vi til Ranong kl 5.30, tog en ladtaxa (til ungernes store morskab) ned til "havnen" hvor vi ventede på båden, der kl 9 skulle sejle os ud til koh payam. En hyggelig ventetid, med solopgang, tur på markedet og oplevelser med at se den lille by vågne.

Kho payam er - i følge beskrivelserne - en af de få endnu ikke overrendte øer i Thailand. Om det er rigtigt er ikke til at sige, men det er rigtigt, at her ikke er mange mennesker, ingen solsenge, strandsælgere, hazzel osv. I stedet er her mindre klynger af bungalows i strandkanten, en tre kilometer bred hvid sandstrand, hængekøjer, ro, sol, ingen biler, cashewlunde osv - altså skønt!! Christian var svært tilfreds da vi ankom, fordi her ingen biler er, hvilket betød at vi skulle fragtes om på den anden side af øen med moorcykler... Så to rygsække på en motorcykel, Cecilie og Ulrich på en anden, og Christian og mig på en tredje - og så drønede vi ellers over øen, af cementbelagte stier og med en habil chauffør ved styret. Christian havde en fest kørende - og jeg var svært bekymret :-)

Siden ankomsten er tingene gået slag i slag. Cille har fortsat været syg og meget pylret, og jeg døjer med ryggen... Og begge børn har lidt svært ved at vænne sig til det hele... Så humøret har været udfordret lidt på mange fronter.... Men i dag er det Cecilies fødselsdag - og vist også dagen, hvor tingene vender lidt. Cille er kommet ud af vores bungalow, og har tullet rundt i skyggen (hun har erklæret, at hun kun bader i Kroatien), mens vi andre har badet, sejlet kajak og muntret os med boogieboards. Fantastisk!

Så - optimismen har indfundet sig, og vi fortsætter afslapningen her i paradis, lige indtil vi ikke gider mere, og drager videre til Malaysia!

Nu er det tid til fødselsdagsmiddag her i solnedgangen - ungerne godter sig over, at de i dagens anledning må vælge det mest usunde på kortet, hvis de vil... Og vi voksne glæder os over, at Cille er rask, at ryggen langsomt er i bedring og at vi sidder her i varmen og nyder livet :-)

Og så en undskyldning for de mange slåfejl mv - men jeg skal vist lige vænne mig til i padens tastatur, og samtidig skynde mig at skrive, inden jeg bliver kastet af det lettere upålidelige net :-) Og så kan vi ikke lige få billederne fra i paden og over på bloggen... Men vi arbejder på sagen! Bare tænk Hvidt sand, palmer, sol og strand :-)

mandag den 23. januar 2012

Endelig afsted...

Så er vi endelig kommet afsted på vores store tur - og dette til trods for noget af en ryggyser i sidste uge...!

Vi sagde farvel til sne og kulde i Kastrup i går, og befinder os nu i 30 graders Varme i Bangkok. Alle mand er dødtrætte, efter et skævt døgn, så nu - kl 20.30 - soves der hos tre af familiens fire medlemmer, og jeg sover fluks dette er posted :-)

Ungerne har klaret rejse, skift, manglende søvn mv. super flot! Men den megen larm i Bangkok er lidt for meget, og særligt for Christian. Så vi har besluttet, at bangkok kun bliver for en kort bemærkning, og vi sætter derfor sidst på dagen i morgen, kursen mod ø, strand og endnu mere sol! Om vi tilgengæld kan komme på nettet derude er uvist... Men vi skriver lige pludselig :-)

mandag den 2. januar 2012

Vores blog er nu i luften

Kære alle

Vi har nu oprettet en blog, hvor vi vil skrive indlæg om vores rejse rundt i Sydøstasien i jan-april 2012. Så kan I, som har lyst, følge lidt med i, hvad vi oplever på turen.

Mange hilsner

Familien Schmidt-Hansen