Elefanter, nytår, strandliv og blåhvaler,

Vi er her stadig - på paradisstranden ved Tangalle på Sri lankas sydkyst. Vi har været her i fem dage og har haft det helt fantastisk - men i morgen pakker vi atter rygsækkene og drager videre hen af kysten (og begynder dermed den langsomme rejse tilbage mod lufthavnen, hvor der desværre nu er under en uge til vi skal være...)

Lige nu sidder vores lille familie bænket under et flettet palmetag på stranden, regnen siler ned (med en imponerende styrke, som man kun finder i tropisk klima), Ulrich og børnene spiller kort og jeg prøver at se, om jeg kan få skrevet lidt mere på vores rejsefortælling.

Og det der med at skrive en rejsefortælling er noget sjovt noget... Vi har snakket en del med børnene om, at de mest dyrebare og varige rejseminder er dem, vi hver især har på vores indre "lystavler" og som er et udtryk for vores helt egne personlige oplevelser af tingene - samtidig er der noget sjovt og rart ved at prøve at nedfælde (og fotografere) nogle oplevelser. Og dermed også prøve at fastholde det hele på skrift - både oplevelser, lugte, lyde og smage... Og alligevel er der så uendelige meget, der ikke kommer med. F.eks. den infernalske larm, der er i trafikken, fordi alle dytter og båtter i en uendelighed, den stygge trafikos (særligt når man sidder i en tuk tuk), det fascinerende i, at vi er i et land, hvor mange konsekvent går rundt på bare tæer (særligt sjovt, da vi var i højlandet og så folk med fleecetrøjer, huer og bare tæer). De mange små og store dyr vi ser på vores vej og som er blevet hverdag, f.eks. firben på op til en meters længde og køer, der går løst omkring. De mange utroligt smukke Sri lankanere (særligt børnene!!) og massevis af løstgående hunde, som kun nødtvungent flytter sig når man skal forbi. De sariklædte kvinder og mænd med et klæde viklet om livet og benene i stedet for bukser, de ufatteligt mange kokospalmer, det frodige landskab og de enorme bananklaser som hænger i enhver lille bod eller butik. Og de mange små, sjove og skramlede butikker med glitter og alverdens andre ting. De mange templer - ikke mindst det vigtige og store buddhistiske tempel som vi besøgte i Kandy og som efter sigende huser en af Buddhas tænder.... Og derfor også et tempel, hvor der var mange hvidklædte buddhistiske pilgrimme. Og så er der den gammelkendte interesse for vores lyse børn - og særligt Cecilie. Og hun formår stadig (som sidste år) at ignorere folk stenhårdt, uanset hvor meget de roder i hendes hår, aer hende på kinden osv. Og Christian tiltrækker sig masser af opmærksomhed med hans kendama! Under alle omstændigheder - vi husker en masse i vores hoveder og gemmer så også lidt af det på skrift...

Og så må jeg vist hellere se at komme tilbage på sporet igen. Sidste blogindlæg sluttede i Ella, hvor vi havde nogle skønne dage. Fra Ella gik turen - en fantastisk smuk køretur - gennem højlandet og med stop ved et flot vandfald, til Elephant Safari Lodge ved Udawalawa Nationalpark. 

Vi ankom først på eftermiddagen, indlogerede os i vores junglehytte og brugte så ellers resten af eftermiddagen på at dase i poolen (skønt!). Kort før aftensmaden kom den meget søde tjener og hentede os, tog os med ud på vejen, og viste os, at den flotte fuldmåne var ved at stå op. Og han lød meget skeptisk og undrende, da vi fortalte, at vi skam også kan se månen i Danmark... Det havde han alligevel ikke regnet med :-)

Næste morgen stod vi klar med kikkerter og kamera kl. 06 ved reception og blev kort efter hentet af en jeep, for derefter at sætte kursen mod nationalparken. Og hvilken oplevelse! Sri Lankas nationalparker siges - hvad dyr angår - at kunne måle sig med en del af de østafrikanske - og Udawalawa siges at være et af de bedste steder i verden at se vilde elefanter. Og sikke mange elefanter vi så - og tæt på! Det var dybt fascinerende og slet ikke til at gengive! Jeepen kørte os rundt i parken og standsede, når der var noget interessant at se på - vi stod alle op og havde godt udsyn. Og fik på den måde set en masse påfugle (to styk med halefjerne ude), ørne, vandbøfler og en sjakal (hvilket åbenbart er et sjældent syn) - og alle elefanterne selvfølgelig. På et tidspunkt holdt vi længe og kiggede på en hanelefant, der brækkede en enorm gren af et træ. Det var dybt fascinerende at se, hvordan den med snilde, stædighed og vægt fik drejet og brækket grenen. En helt igennem fantastisk oplevelse, hvor kikkerten blev brugt flittigt og alle var dybt imponerede! Christian hævdede, at det var en af de bedste oplevelser i hans liv (i hvert fald hans livs bedste zoo-tur...) og Cecilie blev så mæt af oplevelser, at hun til sidst måtte trække stikket og lægge sig til at sove henover jeepens sæder.

Efter en velfortjent (sen) morgenmad blev rygsækkene puttet i jeepen og kursen sat sydover mod Tangalle - det vi havde læst om, som et fantastisk strandparadis og som vi havde meget store forventninger til. Og særligt Cecilie, fordi vi havde en aftale med Sally og hendes familie om et gensyn på stranden i Tangalle. 

Tangalle

Og dagen der var startet så perfekt, med tur i nationalpark, udviklede sig til lidt af en prøvelse.... For det viste sig ekstremt svært at finde et sted at bo i Tangalle.... Vi endte med at køre rundt med en tuk tuk og spørge alle de steder, vi kom forbi - for blot at høre ordene "sorry, we are fully booked", det var varmt og humøret stærkt fornedadgående i den lille familie... men tilsidst lykkedes det os endelig at finde et lille sted. Desværre var det endnu et af disse klamme, mørke, beskidte steder og med de største karkelakker vi nogensinde har set. Øv! Derudover var stranden ikke noget at råbe hurra for og lugten af benzin fra den nærliggende havns skibe var stærkt gennemtrængende. SÅ vi begyndte at undre os over, hvad alt den snak om perfekte Tangalle og skønne strande mon egentlig handlede om og begyndte derfor at ringe lidt rundt, for at finde et bedre sted at bo næste dag (hårdt presset af særligt Christian, som gjorde os det meget klart, at han under ingen omstændigheder havde tænkt sig at blive boende mere end en nat!) og da det endelig lykkedes at finde et nyt sted til den følgende dag blev alle (igen igen) glade.

Om aftenen tog vi en tuk tuk ud til det område vi skulle flytte ud til næste dag, for at spise aftensmad (og med løfter om både sodavand, pommes frittes og pandekager til de trætte børn...) et stykke udenfor byen drejede vi fra hovedvejen og ind på en smal, bumlet og mørk jordvej gennem mangroven og med kurs mod restauranten. Og det gik fint derudaf indtil vores tuk tuk løb tør for benzin... Så der stod vi på en mørk vej, ude i mangroven og uden lommelygte... Tuk tuk-chaufføren sagde, at vi blot skulle gå 200 m og så ville vi være fremme ved restauranten. Men på bedste Sri lankanske maner var det nærmere to kilometer... Lidt skræmmende - og her må det igen siges, at det godt kan være at vores børn lader sig slå ud af klamme værelser, men når det virkelig gælder og tingene er lidt pressede hører man ikke et pip! Seje, det er de sgu!! Vel ankommet på restauranten fik vi dejlig mad og kontakt til de andre danskere. Det viste sig, at de også boede ud i dette område og der var dermed nu udsigt til gensyn næste dag. Og havde det så ikke været mørkt - og dermed muligt at se den strand vi sad og spiste på - ville vi også have vidst, hvilket helt fantastisk strandparadis vi havde i vente næste dag!!

Den kommende dag læssede vi endnu engang os selv og alt bagagen ind i en tuk tuk og kørte til vores nye bolig - en dejlig hytte på stranden. Her blev vi i to dage og flyttede derefter ind til nabostedet, Ganesh Garden Cabanas - et primitivt, men super fantastisk sted. Og det bedste sted vi har boet på rejsen - og også der hvor Sally og familie boede.

Dagene i Tangalle er i den grad blevet brugt på hygge, afslapning, badning og endnu mere hygge. Børnene har leget på tværs af familier og vi voksne har snakket, hygget og læst hinandens bøger på kryds og tværs. Vi har leget i sandet, spillet oceaner af kortspil, samlet massevis af smukke skaller, spillet fodbold på stranden efter solnedgang, sejlet i kajak i mangroven og leget i hængekøjerne på stranden. Og Christian har hygget sig med at skrive et væld af beskeder til Bruno (herligt at han nu selv for alvor kan kommunikere med omverdenen elektronisk!) Vi er i den grad kommet ned i gear - og har også opdaget at vi trængte til det, fordi de første halvanden uge på Sri Lanka har været lidt hektiske med flytninger stort set hver dag. Men ren rå afslapning har gjort fantastisk godt og har gjort, at vi nu for alvor har tanket op på energien igen. Derudover har det sjovt nok sendt os tilbage i nogle af de gamle rejsemorgenrutiner fra sidste år. Det der med at sove til man vågner, spille iPad og kort i sengen før morgenmaden osv. Så masser af glæde - og få bekymringer, som nok højest kan svinge sig op til en overvejelse om, hvorvidt man skal vælge en bananlassi eller er en friskpresset limejuice, når man bliver tørstig.

Tangalle er, som skrevet, et fantastisk strandparadis med en lang sandstrand, som bugter sig op og ned, ind og ud og flankeret af kokospalmer så langt øjet rækker. Havet og bølgerne er fantastiske at kigge på - men meget kraftige og temmelig farlige at bade i... Vi har dog fundet et sted på stranden, hvor nogle klipper skærmer lidt af for bølgerne og dermed gør det muligt for børnene at bade.

Et sandt paradis - som er under udvikling og som nok ser ganske anderledes ud om få år. Det er jo den vej det skal gå. Men herligt, at vi for en gangs skyld kom før den store udvikling :-)

Og så skal det jo lige tilføjes, at vi også holdt nytårsaften på dette skønne sted. Ganesh Gardens havde  arrangeret en rigtig fin nytårsfest! Der var dækket op på stranden, lyskæder i palmerne, bål, stor BBQ, fyrværkeri, dansegulv og DJ. Vi to danske familier hyggede aftenen igennem, nød det at kunne sidde i shorts og t-shirts og med bare tæer i sandet nytårsaften, drikke kolde øl og spise friskfanget grillet fisk. Alle var dog også en kende trætte, så vi gik til hytterne kl. 23 og var dermed ikke oppe til midnat (dog også et lidt vilkårligt begreb, eftersom klokken jo langtfra var midnat i Danmark, når den var det her). Da vi kom til vores hytte, havde vil lige et par runder familidans (under stor jubel) og derefter var det sengetid. Ulrich og jeg holdt os dog vågne og fik sagt godt nytår til hinanden kl. 24!

Mirissa - og blåhvaler...

Og nu er tiden igen løbet fra mig, uden at jeg har fået skrevet og posted mit indlæg.... Så vi er ikke længere i Tangalle. Vi ankom til Mirissa i går og skal være her til i morgen tidlig. Vi tog bussen fra Tangalle hen langs kysten og hertil. Det var vores første tur med lokalbus her på Sri lanka - og en fin oplevelse. Det var - som så meget andet - et festligt sted at opholde sig, med musik, diskolys, glade mennesker og fuld effektivitet (og fart...)

Ankomsten i Mirissa var en smule bekendt... Idet det var svært at finde et sted at bo og da det endelig lykkedes, var det ikke jordens bedste sted (og dermed heller ikke jordens gladeste dreng...) men det var, hvad vi kunne få - og et værelse i første række til stranden er vist heller ikke noget at klage over, selvom det måske er lidt mørkt og halvbeskidt. Selve Mirissa er der ikke så meget at sige om. Det er en kende skuffende (i hvert fald i forhold til det vi kommer fra)... Her er lidt for mange mennesker, lidt for meget fest og bankemusik (...) og lidt for lidt af endnu et strandparadis (i virkeligheden var Mirissa nok som Tangalle, for fem år siden, men turismen har udviklet sig hurtigere her. Og igen, det er jo den vej det skal gå, mhp. lokalsamfundets indtjening mv.) Anyways, skuffende eller ej, så kom vi primært til Mirissa for at se blåhvaler og der er vi bestemt ikke blevet skuffede!! Derudover er bademulighederne her en del bedre end i Tangalle, fordi bølgerne ikke er helt så vilde og farlige, men stadig med så tilpas meget knald på, at det er super sjovt! Så der bades - lige nu i silende regn... 

I morges kl. 6.30 satte vi kursen mod havnen og en hvalbåd - med høje forventninger og sommerfugle i Christians mave. Og kl. 7 stævnede vi ud på det indiske ocean. Efter ca. en time fik vi fornøjelsen af en flok delfiner, der legede i vandet. Kort herefter parrede to havskildpadder sig i havoverfladen ca. tre meter fra vores båd. Og efter ca. en times sejlads mere, fik vi den første blåhval at se! Vi så i alt, på turen, fire blåhvaler. Det starter med, at man ser vandstrålen fra hvalen en række gange, herefter kommer ryggen op et par gange og tilsidst svinger den så halen op i luften, hvorefter den forsvinder ned i dybet. Det var selvsagt dybt fascinerende at se! (Men også svært at se, at blåhvalen er helt så stor som den egentlig er). Christian har endnu engang imponeret os med hans enorme klæbehjerne og store viden og har fortalt os en masse om blåhvaler - hvilket i den grad var nyttigt (og en gåde, hvor han har alt den viden fra). Både Christian og Cecilie blev desværre ramt kortvarigt af søsyge, men det slog dem ikke ud! Tværtimod - Christian proklamerede endnu engang, at han har haft sit livs bedste dyreoplevelse. Og lidt vildt, at vi på denne rejse både har set verdens største dyr, blåhvalen, og det største landdyr, elefanten. 

Nu er Ulrich og børnene kommet op fra vandet, så jeg må hellere se at slutte skriverierne for i dag, så vi kan komme ud og få os et lækkert måltid aftensmad med friskfanget, grillet fisk.

I morgen går turen til byen Galle - som er en relativt stor by. Efter en overnatning der, tager vi til Colombo, hvor vi har en overnatning og så er vi efterhånden (og desværre) fremme ved natten mellem mandag og tirsdag, hvor vi sætter os ind i et fly med kurs mod Danmark....

Men men - det er ikke helt endnu. Først har vi forhåbentlig et par gode byoplevelser foran os! Og efter rigtig mange dage med koldt vand i bruseren, glæder vi os en del, til at komme ind på et byhotel og få et af de der varme bade, som man bliver ren af og som håret kan vaskes ordentligt i! Derudover har vi været ramt af en del regn de seneste dage, så det meste af vores tøj er vådt eller fugtigt og kan ikke blive tørt (og begynder så småt at lugte jordslået - en del af charmen :-)) så det bliver også godt at komme ind til byen og forhåbentlig få det tørret. 

Og så kom jeg endelig helt up to date med skriverierne! Så nu skal jeg bare finde noget ordentligt wifi, så jeg kan uploade (og det er lidt en mangelvare på disse kanter :-))

Elefanter, nytår, strandliv og blåhvaler,

Vi er her stadig - på paradisstranden ved Tangalle på Sri lankas sydkyst. Vi har været her i fem dage og har haft det helt fantastisk - men i morgen pakker vi atter rygsækkene og drager videre hen af kysten (og begynder dermed den langsomme rejse tilbage mod lufthavnen, hvor der desværre nu er under en uge til vi skal være...)

Lige nu sidder vores lille familie bænket under et flettet palmetag på stranden, regnen siler ned (med en imponerende styrke, som man kun finder i tropisk klima), Ulrich og børnene spiller kort og jeg prøver at se, om jeg kan få skrevet lidt mere på vores rejsefortælling.

Og det der med at skrive en rejsefortælling er noget sjovt noget... Vi har snakket en del med børnene om, at de mest dyrebare og varige rejseminder er dem, vi hver især har på vores indre "lystavler" og som er et udtryk for vores helt egne personlige oplevelser af tingene - samtidig er der noget sjovt og rart ved at prøve at nedfælde (og fotografere) nogle oplevelser. Og dermed også prøve at fastholde det hele på skrift - både oplevelser, lugte, lyde og smage... Og alligevel er der så uendelige meget, der ikke kommer med. F.eks. den infernalske larm, der er i trafikken, fordi alle dytter og båtter i en uendelighed, den stygge trafikos (særligt når man sidder i en tuk tuk), det fascinerende i, at vi er i et land, hvor mange konsekvent går rundt på bare tæer (særligt sjovt, da vi var i højlandet og så folk med fleecetrøjer, huer og bare tæer). De mange små og store dyr vi ser på vores vej og som er blevet hverdag, f.eks. firben på op til en meters længde og køer, der går løst omkring. De mange utroligt smukke Sri lankanere (særligt børnene!!) og massevis af løstgående hunde, som kun nødtvungent flytter sig når man skal forbi. De sariklædte kvinder og mænd med et klæde viklet om livet og benene i stedet for bukser, de ufatteligt mange kokospalmer, det frodige landskab og de enorme bananklaser som hænger i enhver lille bod eller butik. Og de mange små, sjove og skramlede butikker med glitter og alverdens andre ting. De mange templer - ikke mindst det vigtige og store buddhistiske tempel som vi besøgte i Kandy og som efter sigende huser en af Buddhas tænder.... Og derfor også et tempel, hvor der var mange hvidklædte buddhistiske pilgrimme. Og så er der den gammelkendte interesse for vores lyse børn - og særligt Cecilie. Og hun formår stadig (som sidste år) at ignorere folk stenhårdt, uanset hvor meget de roder i hendes hår, aer hende på kinden osv. Og Christian tiltrækker sig masser af opmærksomhed med hans kendama! Under alle omstændigheder - vi husker en masse i vores hoveder og gemmer så også lidt af det på skrift...

Og så må jeg vist hellere se at komme tilbage på sporet igen. Sidste blogindlæg sluttede i Ella, hvor vi havde nogle skønne dage. Fra Ella gik turen - en fantastisk smuk køretur - gennem højlandet og med stop ved et flot vandfald, til Elephant Safari Lodge ved Udawalawa Nationalpark. 

Vi ankom først på eftermiddagen, indlogerede os i vores junglehytte og brugte så ellers resten af eftermiddagen på at dase i poolen (skønt!). Kort før aftensmaden kom den meget søde tjener og hentede os, tog os med ud på vejen, og viste os, at den flotte fuldmåne var ved at stå op. Og han lød meget skeptisk og undrende, da vi fortalte, at vi skam også kan se månen i Danmark... Det havde han alligevel ikke regnet med :-)

Næste morgen stod vi klar med kikkerter og kamera kl. 06 ved reception og blev kort efter hentet af en jeep, for derefter at sætte kursen mod nationalparken. Og hvilken oplevelse! Sri Lankas nationalparker siges - hvad dyr angår - at kunne måle sig med en del af de østafrikanske - og Udawalawa siges at være et af de bedste steder i verden at se vilde elefanter. Og sikke mange elefanter vi så - og tæt på! Det var dybt fascinerende og slet ikke til at gengive! Jeepen kørte os rundt i parken og standsede, når der var noget interessant at se på - vi stod alle op og havde godt udsyn. Og fik på den måde set en masse påfugle (to styk med halefjerne ude), ørne, vandbøfler og en sjakal (hvilket åbenbart er et sjældent syn) - og alle elefanterne selvfølgelig. På et tidspunkt holdt vi længe og kiggede på en hanelefant, der brækkede en enorm gren af et træ. Det var dybt fascinerende at se, hvordan den med snilde, stædighed og vægt fik drejet og brækket grenen. En helt igennem fantastisk oplevelse, hvor kikkerten blev brugt flittigt og alle var dybt imponerede! Christian hævdede, at det var en af de bedste oplevelser i hans liv (i hvert fald hans livs bedste zoo-tur...) og Cecilie blev så mæt af oplevelser, at hun til sidst måtte trække stikket og lægge sig til at sove henover jeepens sæder.

Efter en velfortjent (sen) morgenmad blev rygsækkene puttet i jeepen og kursen sat sydover mod Tangalle - det vi havde læst om, som et fantastisk strandparadis og som vi havde meget store forventninger til. Og særligt Cecilie, fordi vi havde en aftale med Sally og hendes familie om et gensyn på stranden i Tangalle. 

Tangalle

Og dagen der var startet så perfekt, med tur i nationalpark, udviklede sig til lidt af en prøvelse.... For det viste sig ekstremt svært at finde et sted at bo i Tangalle.... Vi endte med at køre rundt med en tuk tuk og spørge alle de steder, vi kom forbi - for blot at høre ordene "sorry, we are fully booked", det var varmt og humøret stærkt fornedadgående i den lille familie... men tilsidst lykkedes det os endelig at finde et lille sted. Desværre var det endnu et af disse klamme, mørke, beskidte steder og med de største karkelakker vi nogensinde har set. Øv! Derudover var stranden ikke noget at råbe hurra for og lugten af benzin fra den nærliggende havns skibe var stærkt gennemtrængende. SÅ vi begyndte at undre os over, hvad alt den snak om perfekte Tangalle og skønne strande mon egentlig handlede om og begyndte derfor at ringe lidt rundt, for at finde et bedre sted at bo næste dag (hårdt presset af særligt Christian, som gjorde os det meget klart, at han under ingen omstændigheder havde tænkt sig at blive boende mere end en nat!) og da det endelig lykkedes at finde et nyt sted til den følgende dag blev alle (igen igen) glade.

Om aftenen tog vi en tuk tuk ud til det område vi skulle flytte ud til næste dag, for at spise aftensmad (og med løfter om både sodavand, pommes frittes og pandekager til de trætte børn...) et stykke udenfor byen drejede vi fra hovedvejen og ind på en smal, bumlet og mørk jordvej gennem mangroven og med kurs mod restauranten. Og det gik fint derudaf indtil vores tuk tuk løb tør for benzin... Så der stod vi på en mørk vej, ude i mangroven og uden lommelygte... Tuk tuk-chaufføren sagde, at vi blot skulle gå 200 m og så ville vi være fremme ved restauranten. Men på bedste Sri lankanske maner var det nærmere to kilometer... Lidt skræmmende - og her må det igen siges, at det godt kan være at vores børn lader sig slå ud af klamme værelser, men når det virkelig gælder og tingene er lidt pressede hører man ikke et pip! Seje, det er de sgu!! Vel ankommet på restauranten fik vi dejlig mad og kontakt til de andre danskere. Det viste sig, at de også boede ud i dette område og der var dermed nu udsigt til gensyn næste dag. Og havde det så ikke været mørkt - og dermed muligt at se den strand vi sad og spiste på - ville vi også have vidst, hvilket helt fantastisk strandparadis vi havde i vente næste dag!!

Den kommende dag læssede vi endnu engang os selv og alt bagagen ind i en tuk tuk og kørte til vores nye bolig - en dejlig hytte på stranden. Her blev vi i to dage og flyttede derefter ind til nabostedet, Ganesh Garden Cabanas - et primitivt, men super fantastisk sted. Og det bedste sted vi har boet på rejsen - og også der hvor Sally og familie boede.

Dagene i Tangalle er i den grad blevet brugt på hygge, afslapning, badning og endnu mere hygge. Børnene har leget på tværs af familier og vi voksne har snakket, hygget og læst hinandens bøger på kryds og tværs. Vi har leget i sandet, spillet oceaner af kortspil, samlet massevis af smukke skaller, spillet fodbold på stranden efter solnedgang, sejlet i kajak i mangroven og leget i hængekøjerne på stranden. Og Christian har hygget sig med at skrive et væld af beskeder til Bruno (herligt at han nu selv for alvor kan kommunikere med omverdenen elektronisk!) Vi er i den grad kommet ned i gear - og har også opdaget at vi trængte til det, fordi de første halvanden uge på Sri Lanka har været lidt hektiske med flytninger stort set hver dag. Men ren rå afslapning har gjort fantastisk godt og har gjort, at vi nu for alvor har tanket op på energien igen. Derudover har det sjovt nok sendt os tilbage i nogle af de gamle rejsemorgenrutiner fra sidste år. Det der med at sove til man vågner, spille iPad og kort i sengen før morgenmaden osv. Så masser af glæde - og få bekymringer, som nok højest kan svinge sig op til en overvejelse om, hvorvidt man skal vælge en bananlassi eller er en friskpresset limejuice, når man bliver tørstig.

Tangalle er, som skrevet, et fantastisk strandparadis med en lang sandstrand, som bugter sig op og ned, ind og ud og flankeret af kokospalmer så langt øjet rækker. Havet og bølgerne er fantastiske at kigge på - men meget kraftige og temmelig farlige at bade i... Vi har dog fundet et sted på stranden, hvor nogle klipper skærmer lidt af for bølgerne og dermed gør det muligt for børnene at bade.

Et sandt paradis - som er under udvikling og som nok ser ganske anderledes ud om få år. Det er jo den vej det skal gå. Men herligt, at vi for en gangs skyld kom før den store udvikling :-)

Og så skal det jo lige tilføjes, at vi også holdt nytårsaften på dette skønne sted. Ganesh Gardens havde  arrangeret en rigtig fin nytårsfest! Der var dækket op på stranden, lyskæder i palmerne, bål, stor BBQ, fyrværkeri, dansegulv og DJ. Vi to danske familier hyggede aftenen igennem, nød det at kunne sidde i shorts og t-shirts og med bare tæer i sandet nytårsaften, drikke kolde øl og spise friskfanget grillet fisk. Alle var dog også en kende trætte, så vi gik til hytterne kl. 23 og var dermed ikke oppe til midnat (dog også et lidt vilkårligt begreb, eftersom klokken jo langtfra var midnat i Danmark, når den var det her). Da vi kom til vores hytte, havde vil lige et par runder familidans (under stor jubel) og derefter var det sengetid. Ulrich og jeg holdt os dog vågne og fik sagt godt nytår til hinanden kl. 24!

Mirissa - og blåhvaler...

Og nu er tiden igen løbet fra mig, uden at jeg har fået skrevet og posted mit indlæg.... Så vi er ikke længere i Tangalle. Vi ankom til Mirissa i går og skal være her til i morgen tidlig. Vi tog bussen fra Tangalle hen langs kysten og hertil. Det var vores første tur med lokalbus her på Sri lanka - og en fin oplevelse. Det var - som så meget andet - et festligt sted at opholde sig, med musik, diskolys, glade mennesker og fuld effektivitet (og fart...)

Ankomsten i Mirissa var en smule bekendt... Idet det var svært at finde et sted at bo og da det endelig lykkedes, var det ikke jordens bedste sted (og dermed heller ikke jordens gladeste dreng...) men det var, hvad vi kunne få - og et værelse i første række til stranden er vist heller ikke noget at klage over, selvom det måske er lidt mørkt og halvbeskidt. Selve Mirissa er der ikke så meget at sige om. Det er en kende skuffende (i hvert fald i forhold til det vi kommer fra)... Her er lidt for mange mennesker, lidt for meget fest og bankemusik (...) og lidt for lidt af endnu et strandparadis (i virkeligheden var Mirissa nok som Tangalle, for fem år siden, men turismen har udviklet sig hurtigere her. Og igen, det er jo den vej det skal gå, mhp. lokalsamfundets indtjening mv.) Anyways, skuffende eller ej, så kom vi primært til Mirissa for at se blåhvaler og der er vi bestemt ikke blevet skuffede!! Derudover er bademulighederne her en del bedre end i Tangalle, fordi bølgerne ikke er helt så vilde og farlige, men stadig med så tilpas meget knald på, at det er super sjovt! Så der bades - lige nu i silende regn... 

I morges kl. 6.30 satte vi kursen mod havnen og en hvalbåd - med høje forventninger og sommerfugle i Christians mave. Og kl. 7 stævnede vi ud på det indiske ocean. Efter ca. en time fik vi fornøjelsen af en flok delfiner, der legede i vandet. Kort herefter parrede to havskildpadder sig i havoverfladen ca. tre meter fra vores båd. Og efter ca. en times sejlads mere, fik vi den første blåhval at se! Vi så i alt, på turen, fire blåhvaler. Det starter med, at man ser vandstrålen fra hvalen en række gange, herefter kommer ryggen op et par gange og tilsidst svinger den så halen op i luften, hvorefter den forsvinder ned i dybet. Det var selvsagt dybt fascinerende at se! (Men også svært at se, at blåhvalen er helt så stor som den egentlig er). Christian har endnu engang imponeret os med hans enorme klæbehjerne og store viden og har fortalt os en masse om blåhvaler - hvilket i den grad var nyttigt (og en gåde, hvor han har alt den viden fra). Både Christian og Cecilie blev desværre ramt kortvarigt af søsyge, men det slog dem ikke ud! Tværtimod - Christian proklamerede endnu engang, at han har haft sit livs bedste dyreoplevelse. Og lidt vildt, at vi på denne rejse både har set verdens største dyr, blåhvalen, og det største landdyr, elefanten. 

Nu er Ulrich og børnene kommet op fra vandet, så jeg må hellere se at slutte skriverierne for i dag, så vi kan komme ud og få os et lækkert måltid aftensmad med friskfanget, grillet fisk.

I morgen går turen til byen Galle - som er en relativt stor by. Efter en overnatning der, tager vi til Colombo, hvor vi har en overnatning og så er vi efterhånden (og desværre) fremme ved natten mellem mandag og tirsdag, hvor vi sætter os ind i et fly med kurs mod Danmark....

Men men - det er ikke helt endnu. Først har vi forhåbentlig et par gode byoplevelser foran os! Og efter rigtig mange dage med koldt vand i bruseren, glæder vi os en del, til at komme ind på et byhotel og få et af de der varme bade, som man bliver ren af og som håret kan vaskes ordentligt i! Derudover har vi været ramt af en del regn de seneste dage, så det meste af vores tøj er vådt eller fugtigt og kan ikke blive tørt (og begynder så småt at lugte jordslået - en del af charmen :-)) så det bliver også godt at komme ind til byen og forhåbentlig få det tørret. 

Og så kom jeg endelig helt up to date med skriverierne! Så nu skal jeg bare finde noget ordentligt wifi, så jeg kan uploade (og det er lidt en mangelvare på disse kanter :-))

Sri Lanka, jul og nytår 2012/2013

Efter halvanden uges rejsen rundt er vi nu nået til stranden og daselivet - og dermed også nogle dage, hvor vi ikke skal tænke på transport, at finde et sted at bo, sigths mv. men hvor vi i stedet har al tid i verden til at slappe af, læse bøger, bade og skrive... Så derfor vil jeg prøve samle op på lidt af de mange oplevelser...

Oprindeligt var det ikke tanken, at vi ville skrive på bloggen på denne rejse - for det er jo kun en "kort" rejse. Men flere har spurgt om ikke vi ville skrive og det er sjovt at have til vores egne gemmer!

Før vi tog afsted spurgte en del, hvorfor vi lige havde valgt Sri Lanka. Vores svar var, at Sri Lanka efter sigende har lidt af det hele - højland, et rigt dyreliv, fantastiske strande og ikke vanvittigt mange turister. Og Sri Lanka må i den grad siges, at leve op til det vi havde hørt og forestillet os. Vi har været oppe i det smukkeste frodige højland med flotte udsigter, bølgende temarker, vandfald mm. og har haft nogle super dyreoplevelser (særligt på elefantfronten) - og befinder os nu på en paradisisk strand!! Derudover har Sri Lanka vist sig at være akkurart lige så rodet, larmende, farverig, charmerende og frustrerende som mange andre dele af Asien... Så det er lige som det skal være :-)

Og hvad angår turismen, er det helt korrekt, at Sri Lanka ikke er overrendt! Efter mange års interne uroligheder mellem srilankanere og tamilere samt tsunamiens ødelæggende kræfter er landet først nu for alvor ved at opbygge turismeindustrien. Og det er på mange måder ret fantastisk - dels fordi her ikke er overrendt, dels fordi mange perler (f.eks. den strand vi er på nu) ikke er plastret til med store hoteller osv. Omvendt betyder det også, at landet ikke er så gearet til turismen og en del ting dermed kan forekomme lidt besværligt for os på farten... Og hotelkapaciteten (samt niveauet) er ikke så højt. Det har betydet, at vi, til tider, har haft vanskeligt ved at finde ordentlige steder at bo - og er dermed flyttet mange gange!! Og derfor nyder vi nu, endnu mere, at være indlogeret i vores hytte her på stranden velvidende, at vi ikke skal flytte før om flere dage! Udfordringernen skyldes dog også, at vi er her i den absolutte højsæson - så selv om her ikke er vildt mange turister, er her flere nu, end der umiddelbart er kapacitet til.

Og når alt det så er sagt, skal det siges, at vi har det fantastisk og har allerede oplevet så meget, at det er svært at forstå, at vi kun har været af sted i halvanden uge. Og endnu vigtigere, så har vores børn endnu engang vist sig at være fantastisk seje og gode rejsefæller! De følger med til det hele, står meget igennem, suger til sig og tager det hele i stiv arm! Og så hygger de og vi os!! For som på sidste rejse, må vi bare endnu engang erkende, at den tid vi har sammen som familie på rejse er helt unik og fantastisk! (Bortset fra at vi ikke ser meget til Cecilie i disse dage, idet hun leger med hendes nye bedste ven, Sally).

Nå - det var en lang indledende smøre... Og så - om ikke andet, så for vores egen hukommelses skyld -  så tager jeg den lige fra start og skriver fra dag et. Alt imens vi tager en tiltrængt solpause - Ulrich og Christian læser, Cecilie tegner og jeg skriver, havet bruser ind ti meter bag mig og det er drønvarmt, skønt!!

De to første dage i Negombo

... Som der i virkeligheden ikke er meget at berette om. Vi havde booket to nætter i Negombo - som er en turistbadeby tæt på lufthavnen - for at få en mulighed for at lande stille og roligt og komme os over jetlag mv. Vi ankom til vores hotel kl. 05 lokal tid, efter en nem og problemfri rejse, sov til middagstid og brugte så ellers de første to dage ved poolen med afslapning og hygge (afbrudt af regnbyger).

Kandy

Efter de to dage i Negombo blev rygsækken pakket og vi var klar til første bid af resten af eventyret rundt på Sri Lanka. Den oprindelige plan var at tage toget op til byen Kandy i højlandet. Men grundet logistiske udfordringer med togbilletter valgte vi i stedet at blive kørt i bil. En beslutning der viste sig ikke at være den bedste, eftesom Christians tidligere tro rejsefælle, køresygen, stadig er med os. Men den tapre dreng klarede de 4,5 timer i stiv arm, med køresyge, plastikposer osv. Og endelig var vi i Kandy - en noget mere regnfuld, fugtig og køligere by i højlandet.

Vi havde forventet os meget af Kandy, men blev desværre nok en kende skuffet - da det viste sig at være en temmelig larmende og ikke helt så charmerende by... Men det blev dog alligevel til tre dage - hvor vi fik set lidt og egentlig nok brugte tiden på at finde tilbage i rejsegearet og vænne os til alt det nye (vi havde glemt fra sidste rejse, at det lige tager tid at kommer ind i rejserytmen - og særligt for ungerne at vænne sig til det hele). 

Da vi ankom til Kandy havde vi lidt vanskeligt ved at finde et sted at bo og endte derfor med at indlogere os på et lille, mørkt, klamt og fugtigt værelse... Hvor hele familien (og særligt Christian!!) var opsatte på, at vi under ingen omstændigheder skulle bo mere end en nat. Vi fandt derfor hurtigt frem til et meget bedre - og en del dyrere - hotel, hvor vi bookede os ind for de kommende nætter. Og i den forbindelse må vi bare erkende, at vi endnu engang er blevet bekræftet i, at vi gerne vil rejse med rygsæk, rejse lidt "skrabet", for så vidt muligt benytte os af de lokale transportmidler mv., men samtidig, at vi er nødt til at bo godt - selvom det så koster lidt ekstra! Så,da vi efter en øv-nat kunne indlogere os på et godt, stort og rent værelse var alle straks mere glade!

D. 24. dec. tog vi med toget ud til et elefantbørnehjem beliggende halvanden time fra Kandy. Togturen var en fin og farverig oplevelse, med søde mennesker der rykkede sammen, så Cecilie og Christian kunne få et sæde til deling og igennem et flot landskab. Elefantbørnehjemmet er et sted for elefanter, der af den ene eller anden årsag er kommet til skade og som derfor ikke kan klare sig i naturen (hvis de f.eks. er kommet til skade ved at træde på en landmine eller lign.). Det var en fin oplevelse - omend noget af et rip off... Vi var tæt på elefanterne, kiggede, rørte osv. Og Christian prøvede at fodre en elefant med frugt, hvilket var en meget stor oplevelse! 

Da vi skulle hjem igen passede det desværre ikke med toget, så vi endte med at krølle os sammen i en tuk tuk og køre de 40 km tilbage til Kandy i den (noget der på det tidspunkt synes lidt vildt, men som nu er "hverdag". Vi er i hvert fald blevet helt habile til at proppe to rygsække, tre daypacks og fire mennesker ind på bagsædet af en tuk tuk...) 

Vel tilbage i Kandy blev det til en tur i poolen, en julegave til hver på værelset, FaceTime til Danmark og så endelig, julefest på hotellet... Julefesten var et stort setup for alle hotellets gæster, hvor den fik på alle tangenter. Mad fra alverdens køkkener, juleudsmykning, livemusik, stressede tjenere osv. Det var helt igennem alt alt for meget - og en yderst sjov oplevelse...!

Resten af tiden i Kandy gik med hygge, ture rundt i byen, spille spil, læse bøger osv. Christian kom for alvor igang med at skrive beskeder med vennerne derhjemme (i alle aldersgrupper) og hvilken succes! Og Cecilie havde stor glæde af at studere aberne på vores altan (og blev en kende ked af det, da i skulle rejse fra "hendes" aber). I forbindelse med en tur på markedet, gik Christian rundt og spillede kendama. Pludselig havde 10 - 12 mænd sluttet nysgerrigt ring om ham, flere ville prøve hans kendama og beundrede hans tricks og kaldte ham en magic man! Christian var ikke til at skyde igennem og sagde "Wauu, det føltes ligesom at stå på stadion".

Ella

Efter dagene i Kandy blev rygsækkene endnu engang pakket og vi drog mod togstationen for at tage toget videre til Ella - en skøn skøn lille by endnu længere oppe i højlandet (1041 m over havet), pakket ind i smukt landskab og temarker. Togturen var noget af en oplevelse! Det er umuligt at få billetter på første klasse, da der er utroligt få pladser. Så vi havde købt andenklassesbilletter - men endte på tredje klasse. For da toget kom, viste det sig umuligt at komme ind på anden klasse... Og kun med lidt held fik vi mast os ind på tredje klasse. Der var mennesker overalt, larm og glade dage! Børnene så noget forskrækkede og slukørede ud... De havde set frem til en hyggelig togtur, men blev istedet skubbet ind imellem en masse mennesker. Det lykkedes os heldigvis at få mast rygsækkene ned på gulvet, få placeret Christian og Cecilie ovenpå rygsækkene og få puttet høretelefoner på ørerne af dem (igen i år, er der ikke det Rasmus Seebach ikke kan klare... I det hele taget har det vist sig meget genialt, at børnene fik høretelefoner i julegave. For når det hele bliver for meget, tager de et velfortjent hvil i musikkens verden). Efter en rum tid lykkedes det os at få rigtige siddepladser og nyde resten af den femenhalv time lange togtur. Og det er bare festligt at køre med tog på sri Lanka - der er gang i den, vi blev budt på kage af vores medpassagerer, der blev sunget, folk hænger ud af dørerne mens toget  drøner afsted osv. Og så siges strækningen fra Kandy til Ella at være en af de smukkeste togstrækninger i verden - og der noget om det!

Vel ankommet i Ella fik vi endnu engang indlogeret os på et noget tvivlsomt sted (endnu engang til Christians knap så store begejstring...), men flyttede dagen efter - og herfra blev alt godt igen! Ella er, som skrevet, en meget smukt beliggende by i højlandet. Derudover er den ved at udvikle sig til en af de her klassiske backpackersteder med cafeer (med de obligatoriske pandekager og god kaffe) og mulighed for en pustepause fra alt det hektiske. Og heldigvis samtidig en by, der ikke er blevet så "backpackeragtig", at Sri Lanka helt forsvinder. 

Vi havde nogle skønne dage i Ella med bl.a. en smuk vandretur, hvor vi besteg Litlle Adams Peak og nød en helt helt fantastisk udsigt. Derudover var det byen, hvor vi mødte en anden dansk børnefamilie fra Østerbro, og hvor Cecilie fik en ny bedste veninde, Sally. 

Og nu er der så faktisk gået flere dage med at skrive ovenstående... Og jeg er slet ikke up to date endnu. Det er blevet første januar og vi sidder og hygger i skyggen og hviler os efter en fantastisk nytårsaften på stranden. Jeg vil prøve at se, om jeg kan finde noget stabilt internet pg udlodde det jeg har skrevet indtil nu - og så skrive videre på resten bagefter!