Bali - ren afslapning (og luksusbackpacking)

Vi har næsten været på Bali i to uger nu, og her er skønt! En smuk og frodig vulkanø, med masser af blomster, palmer, flotte træer, små og store templer i hobetal, flotte udsmykninger alle vegne, super søde og hjælpsomme mennesker og en ø, der byder på en masse gode oplevelser. Det er regntid nu, og det betyder bl.a, at her ikke er så mange turister, som her tydeligvis er i højsæsonen (juli og august). Derudover betyder det også, at priserne på overnatning er "i bund", og at vi derfor bor lidt bedre end vi nok ellers ville gøre. SÅ vi er blevet en kende magelige, og glade for at bo godt (det bliver en brat opvågning, når vi kommer tilbage til Malaysia, og skal tilbage til det vanlige niveau.). Og ungerne er ekstremt glade for, at der har været pool de tre steder vi har boet her på Bali indtil nu.

Og mht. regnen er det blot en lise, idet regnen tager toppen af heden. I sidste uge havde vi dagligt nogle voldsomme, men forholdsvis kortvarige, byger hver eftermiddag. Og ud over at være dejligt i forhold til varmen, gav det også et perfekt hul i dagen til skolearbejde. I denne uge har det til gengæld ikke regnet, og varmen er derfor bastant...! Lige nu hænger der dog nogle meget sorte skyer oppe i bjergene og vi kan høre torden i det fjerne - så vi krydser fingre for en god byge :-)

Hvad angår det at komme fra sted til sted her på Bali, foregår det også i den magelige ende... Det har nemlig vist sig at være nemmest, og det mest almindelige, at hyre en privatperson til at køre en fra A til B i en personbil - herligt og nemt, fordi det betyder transport fra dør til dør. Eneste udfordring er, at Christian døjer en del med køresyge, når vi drøner afsted, og særligt på bjergvejene...

Amed - hygge, afslapning og masser af badning...
Vi startede vores Bali-odysse i Amed på østkysten - og dermed en af de mindre turistede og mere fattige dele af Bali. Amed er en lille hyggelig fiskeriby, hvor der ikke sker stort andet end fiskeri og folk som os, der primært kommer for at snorkle. 

Vi havde seks super dejlige dage i Amed! Vi boede på et lille hotel, med kun seks værelser, placeret direkte på stranden, med en skøn lille pool, udsigt til Balis største vulkan, og med den dejligste have fyldt med blomster, kokos- og bananpalme osv. Derudover havde vi et dejligt rum, med en stor altan lige ud til stranden. Og ikke at forglemme et dejligt open-air badeværelse (hvilket vi har haft flere gange), med eget dyr, der flere morgener viste sig at have spist af vores sæbe...

En dag lejede vi scootere, dels for at køre på tur, dels for at komme til nærmeste by for at hæve penge. Og det var fedt - synes alle i familien!! At drøne afsted, en voksen og et barn på hver scooter, afsted mellem palmerne, forbi rismarkerne og igennem små landsbyer med masser at kigge på. Desværre blev vores tur lidt kortere end planlagt... For den (forhåbentlig eneste) ting vi har misset i vores rejseplanlægning er internationale kørekort... Så da vi blev standset af politiet ved et rutinetjek, måtte vi bekende kulør og hive læderet op. Eftersom vi tingede om prisen, må man dog nok formode, at de fleste af pengene gik til kaffekassen - selvom de, i øvrigt meget søde politimænd, hårdnakket påstod at pengene ville blive afleveret til "justice". Herefter kørte vi ind og hævede penge og så hjem til Amed - i regnvejr... Men, fed oplevelse at køre på tur på scooter, og nok også vores eneste scootertur :-

På trejedagen i Amed ankom to danske børnefamilier til vores hotel. Umiddelbart meget pudsigt på så lille et hotel - men det viste sig, at vi havde fået det anbefalet af sammen person hjemme i dk. Ungerne fandt hurtigt ud af at lege i poolen, så det var herligt. Derudover spottede Christian hurtigt, at tre ud af de fire andre børn svømmede uden vinger, hvilket betød at han smed vingerne fluks (sjovt at se, når forfængeligheden sætter ind hos ens børn!) og det har så betydet, at han nu med rekordfart har lært brystsvømning, og ikke mindst, at svømme dybt og længe under vand (han bryster sig af, at være den bedste i familien til at dykke). Og Cecilie er, i den grad, også blevet en vandhund nu.

Lovina - delfiner, aber, vandfald og endnu mere afslapning...
Efter Amed, tog vi videre til Lovina på Balis nordkyst. Lovina er en rigtig hyggelig, men også forholdsvis turistet by. En af de ting man "skal" i Lovina er at sejle ud på havet kl. 6 om morgenen, for at se delfiner - og derfor selvfølgelig en ting vi skulle prøve. Vi havde to rigtig fine timer på havet, og så masser af delfiner. Og særligt Christian synes, at det var en stor oplevelse (tiden var lidt lang for Cecilie...). Det foregår på den måde, at man sejler ud med en såkaldt outrigger (en lille fiskebåd med plads til 5 personer), og så ellers leder efter/"forfølger" delfiner (noget man selvfølgelig kan gøre sig nogle overvejelser om - for er det ok at forstyrre dem osv...) Der sejler det antal både ud, som der er turister til - vores tilfælde ca. 8 både. Men vores "skipper" fortalte os, at der i højsæsonen kan være op mod 100 både hver morgen... Og dermed meget lille mulighed for at se delfiner.

Den følgende dag tog vi på en heldagstur rundt i området. En af de ansatte på hotellet havde fri, og kørte os rundt mod betaling (vanlig praksis og oplagt måde at tjene lidt på). Vi havde en rigtig fin dag! Lige med undtagelse af, at bilen gik i stykker halvvejs oppe i bjergene... Så vores mand måtte trille ned og bytte bil, mens vi ventede i vejkanten - Cille med Rasmus Seebach i ørerne, og Christian for hvem der blev læst Harry Portter. Ud over en køretur i et smukt landskab bød dagen på besøg ved et vandfald, muligheden for at fodre aber med bananer i vejkanten, besøg ved et smukt tempel og en tur i nogle varme kilder - lækkert!!

Efter Lovina var planen egentlig at tage videre til Ubud, men vi havde læst om et lækkert beliggende sted en time vest for Lovina, som hedder Pemutaran - og et sted, hvor der stort set ikke er meget andet end lækre lækre hoteller. Så efter lidt rådslagning blev vi enige om, at hvis vi skulle prøve luksus, så skulle det være her på Bali - hvor det trods alt er til at betale sig fra. Så vi satte kursen md Pemutaran efter tre dejlige dage i Lovina. 

Permuteran - luksus, we love it!
Og her er vi så nu - og her er fedt, skønt og lækkert!! Vi bor på et stort, skønt rum med havudsigt, og alt er bare tip top!! Planen var at være her i tre dage, men der er desværre sket det, at jeg er røget ned med ryggen igen... Det var det, der bare ikke måtte ske, og som så skete alligevel... Så lige nu ser det ud til, at vi kommer til at være her i 6 dage (og når det endelig skulle være, er det trods alt rart at ligge et sted, hvor alt er lækkert :-) og så må vi bare lukke øjnene for priserne!) Det har været nogle drøje dage, med mange smerter, men nu tror vi endelig, at det er ved at vende - godt hjulpet af piller, en fantastisk mand og nogle tålmodige børn - og så tilsat endeløse gåture rundt i den dejlige have vi bor i, og langsomme øvelser i poolen.

Udover at være lidt bekymrede synes ungerne, at det er fuldstændig fantastisk, at vi er "fanget" på dette sted!! Dagene flyder sammen, med et absolut minimum af aktivitet og helt igennem dovenskab. Christian prøver vist at slå en eller anden rekord i, hvor mange timer om dagen, man kan spille Fifa på ipaden, og Cecilie er ved at drive Ulrich til vanvid med hendes umættelige behov for at spille uno...og det hele afløst af et par ture i poolen igang imellem.

Men men vi håber meget på, at jeg om to dage er klar til at komme videre - for så går turen til Ubud. Og så må vi bare sørge for, at tage endnu flere forholdsregler, end vi gjorde i forvejen. Specielt fordi, det her ikke må ske igen på denne rejse - det har jeg hverken mentalt overskud eller piller nok til...!

Men, bortset fra rygproblemer (som fylder meget lige nu) har vi det fantastisk!! Vi har i dag været afsted i 4 uger, og kan klart konstatere, at det er ubeskriveligt godt at være sammen som familie på denne måde, at vi fire er gode til at rejse sammen, og at vi i den grad har fundet vores rejserytme!